Er der noget bedre end en god prank? - Det tror jeg ikke!

Jubiii, så kom dagen endelig. 1. april - dagen hvor alt er tilladt (næsten da!). Men problemet var at jeg virkelig ikke kunne komme i tanke om, hvem jeg skulle 'lave fis' med og hvad jeg egentlig skulle gøre. Men min mor startede frisk ud, tidlig morgen: ''Ej, Cecilie! Har du hørt det? X-factor Thomas er død i en trafikulykke?!'' - Men jeg var hurtig den morgen og svarede:'' Det er sjovt du siger det, min storetå er også lige faldet af.'' - Ja, jeg har en utrolig intelligent humor, som ingen rigtig forstår, udover min BFF, Mette selvfølgelig!

Men det var faktisk næsten den eneste Aprilsnar, der blev lavet på mig. Jeg lavede heller ikke selv nogle, af en eller anden underlig årsag. Jeg må have været træt den dag! Men på den anden side, det var den dag vi tog til Skagen, så der var ikke tid til så meget fis og ballade. Men senere på aftenen talte jeg i telefon med Sofie, som er en del af 'The fat ones'. Klikken består af 4 piger. Mette, Trine, Sofie og mig. Sofie og mig har været veninder siden... Altid! - Og da vi så flyttede skole, smeltede jeg ligeså stille sammen med Mette. Lidt senere fandt vi ud af, hvor dejlig Trine egentlig er, også blev hun også tilføjet til klikken.

Nå, tilbage til sagen! Jeg sad sent om aftenen og talte i telefon med Sofie, og hun fortalte lidt om hvad hun havde lavet i ferien. Hun sagde også at hun havde sms'et med en fælles ven, lad os kalde ham Best Mate (BM). Hun sagde at hun havde spurgt BM, hvad han synes om mig og til det havde han svaret at han ikke helt vidste hvad han ville, men at han egentlig rigtig godt kunne lide mig! Og det er jo vildt '5. klasses agtigt' at sms'e rundt til folk om de kan lide én. Og jeg går jo faktisk i 8. klasse, selvom jeg med mine 153,5 cm, godt kunne forveksles med en fra 5. klasse.

Nå, men jeg panikkede ligeså langsomt, og jeg vidste heller ikke rigtigt hvad jeg skulle sige til Sofie, for jeg havde jo ikke bedt hende om at spørge BM, og jeg skulle jo se ham igen efter ferien, og det ville jo på ingen måde komme til at ende lykkeligt. Jeg var lige ved at skrig, men så kom den... Aprilsnar! Pyha, hvor var det godt! Det var fandme lige før at jeg lagde på, for at ringe til Mette og fortælle hvor ond Sofie havde været imod mig! Men det gjorde jeg af gode grunde ikke! Hurra for gode pranks! Glædelig 1. april.

Peace out, Cecilie.