søndag den 30. maj 2010

Bilka på en søndag

Jeg har det med at vågne kl. lort i weekenderne. Og med lort mener jeg kl. 8! Jeg går efterfølgene ind i stuen med dyne, pude og madras. Efter 10 minutters ’zappen’, finder jeg ud af at Byggemand Bob og Hortonsagaen er de eneste ting der bliver sendt tidligt om søndagen. Jeg er for doven til at hente en dvd, og falder derfor i søvn – og sover i 2½  time! Jeg vågnede igen kl. 11, heldigvis i tide til Isas stepz – puha, godt jeg ikke sov 10 minutter mere! Da ’2tal yndlingsserien’ var slut, kom min far ind i stuen: ’Vil du med i Bilka, Mette’ – ’Yes baby!’ var min umiddelbare tanke. Jeg gik i bad, med en trippende storesøster ventende udenfor. Vi kørte mod Bilka, Tilst. Egentlig kan jeg ikke lide Bilka, en masse tykke og desperate mennesker samlet ét sted. Det var ikke så slemt som jeg troede, heldigvis. Vi gik ind i forhallen sammen, og så forsvandt alle. Jeg havde ikke spist morgenmad, så jeg styrtede mod bageren, alene, da vi ankom. Jeg kiggede på deres udvalg af boller. Og minsandten, en chokoladebolle kostede 8 kr. og en grovbolle kostede 2 kr. Way to go Bilka, i ved hvordan man sælger mad til tykke mennesker. Der var 6 i køen foran mig, de skulle næsten alle have ’6 pølsehorn – 25 kroner!’ eller ’En kanelstang - 22 kr.’ Jeg fik mine ’to grovboller - 4 kr’, og gik ind i Bilka. Jeg startede ved tøjet. Det droppede jeg igen, og gik mod skoafdelingen for at finde min søster. Hun var ved at grave i en palle med ’converse sko – 349 kr.’ Jeg var dybt forarget, folk skubbede frem og tilbage for at finde det de gik efter. Ud mod gangen stod der en kæmpe stativ med ’Romersandaler – 99 kr.’ Foran stod der et væld af 12-årige, der ledte efter et par af deres første sandaler med en lille kilehæl- flot!
Efter vi var gået hele vejen rundt, gik vi endelig mod udgangen. Min søster spottede en mand der stod og delte noget ud. Dialogen gik nogenlunde sådan her:

Anna: Hey se, der er en der deler noget gratis ud!
Mette: Hvad?! – nej det er kun til små børn…
Fremmed dame bag ved os: Hahahahahahahehehehe!

Super…speciel..dag i Bilka – try it!

Love, Mette

P.S: Læg mærke til, at jeg reklamerer utrolig meget for Bilka i dette indlæg!   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar