Ja. Jeg er lidt arrig idag. Hele situationen der udløste min arrigskab, foregik idag, da jeg sammen med min søster, Mille, var taget ind til byen for at finde en kjole. Hun havde fået et gave kort til en butik, men hun ville hellere have pengene udbetalt. Vi gik hen imod butikken, selvom vi godt begge vidste at vi højest sandsyneligt ikke kunne få pengene udbetalt. Da vi kommer ind i butikken, udspillede samtalen sig nogenlunde sådan her:
Mille: Hej, jeg har fået et gavekort, kan jeg få pengene udbetalt?
*Mille viser hende gavekortet*
Dum ekspedient: Hvilket gavekort er det?
Mille: Et gavekort herind til butikken?
Dum ekspedient: Nåååååååååååårh.
*Taler til Mille, som om hun er en baby*
Dum ekspedient: Altså, nu kunne jeg ikke lige undgå at se at dit gavekort var på hundrede kroner (da jeg kiggede på det, men jeg kunne ikke se hvilken butik det var til, og jeg kunne heller ikke regne det ud, når nu du kom ind i MIN butik for at høre om du kunne få dit gavekort udbetalt) og vi har nogle armbånd her ovre, til hundrede kroner.
Mille: Nej, jeg tror ikke lige at det er mig.
Dum ekspedient: Du skal prøve det.
*Giver Mille et armbånd på, der ligner et armbånd, der ville have ligget vedsiden af 'Guccy' taskerne, i en lille mands ulækre bod i Indien, som kun sølle 7. klasses elver fra mig og Metts skole, ville kunne finde på at købe*
Mille: Nej, det er ikke lige mig. Det er også lidt for stort.
Dum ekspedient: Jamen vi har også nogle andre armbånd. Har du hul i ørene? Der er halskæder herovre.
Mille: Det er lige meget.
Cecilie: SÆLG DET PÅ TRENDSALES!? (Ja, jeg råbte)
*Dum ekspedient ser skuffet og sur ud*
Mille: Jeg tror ikke at der er nogen der gider at købe noget herinde fra.
Cecilie: Heller ikke mig.
Mille: Nu går vi altså.
Også gik vi. Min arrigskab var hobet sig op, og jeg var havde i forvejen sovet over mig, imorges, hvilket kom til at betyde at jeg ikke kunne nå bussen kl. 7.47, hvilket kom til at betyde at jeg ikke kunne se den lækre dreng på omtrent 12 år, hvilket kom til at betyde at jeg ikke fik min sædvanelige morgenoptur, hvilken kom til at betyde at jeg var lidt ked af det hele morgenen. Indtil der startede en ny dreng i klassen. Så blev jeg glad igen.
Men jo, jeg har et eller andet issue med ekspedienter i diverse butikker rundt omkring i hele Århus, og også et par enkelte i Sverige. Pieces butikken der ligger oppe bag ved Magasin er den eneste butik jeg gider at handle i. Eller nej, det er det ikke, men servicen er HELT som den skal være. Søde ekspedienter der løber hen til en, og nærmest åbner døren, når jeg kommer ind i butikken, hvor de efterfølgende spørger om der er noget de skal hjælpe mig med. Og når man står i prøverummet med noget man ikke engang ved hvad er, kommer de og finder den rigtige størrelse til mig. Og når så jeg går igen får jeg et kram og et lille kys, fra hver af ekspedienterne. Eller, nej - det gør jeg ikke, men det kunne være meget sjovt alligevel.
Men da vi havde trippet rundt i 3-4 forskellige H&M's.. H&M'er...? (H&M i flertal) og ledt efter en bikini og en cowboy kjole, magen til en Mille lige har fået, som jeg udelukkende fik lov til at købe, hvis jeg hjalp hende med at finde en kjole, gik vi tilbage til butikken med den dumme ekspedient. En ny samtale udspillede sig nu.
Mille: Jeg kom til at tænke på om man kan få pengene tilbage, hvis man køber en ting herinde?
Dum ekspedient: Nej, sådan noget gør vi ikke.
Mille: Nå.
Mille fandt et andet armbånd, end det indisk inspirerrede, som hun købte til en veninde. Og så tog vi hjem i vrede og arrigskab.
Fred ud, Cecilie.
Ps. Ligenu sidder jeg og hører 'Jeg kunne godt drikke en god kop kaffe - remix'. Det gør humøret lidt bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar