Back to the whole ''at kaste sin krop i grams''-thing. Grunden til at jeg ikke tror at han ved hvad det betyder, er at jeg har gjort det igen. Jeg vil skyde på at han gå i 7. klasse. Måske 6. klasse. Nej han gør ikke. Han SKAL gå i 7. klasse. MINDST. Min tvivl omkring hans alder, skyldes mest hans højde. Han er ikke særlig høj (hvilket jo sjovt nok er perfekt), men til gengæld er han dejlig solbrun, har mørke øjne og semi langt mørkt hår (et ekstra boost af perfekthed) - ikke sådan skulder langt, mere som Christian Fuhlendorff på billedet nedenunder.
Igår besluttede Sofie og jeg, os for at gøre noget ved situationen. Vi besluttede og for at tage den til det næste level - at følge efter. Vi aftalte at stå tidligt op, glatte hår, finde det perfekte tøj, og lægge en ''Jeg er glad, oplagt og parat til at score lige fra morgenstunden'' - make up. Jeg var klar 10 minutter inden jeg skulle ud af døren, så jeg ringede til Sofie og tjekkede at hun ikke havde sovet over, eller andet frygteligt.
Men i hvert fald, mødtes vi i bussen, ved endestationen - slask våde - for en lille regnbyge ville ødelægge vores hår. Klokke slog 7.46.. Eller nej, den gjorde den ikke, men i ved hved jeg mener. Der var et minut til bussen skulle kører, og buschaufføren tændte bussen. Dørene var stadig åbne, hvis nu nogle skulle komme, i sidste minut - altså ham den lækre. Det så sort ud for os, og jeg foreslog at vi kunne gå over i den anden bus, og satse på at han tog den bus der gik 8.02 istedet. Sofie - klog som hun er - sagde at det ville være pinligt hvis hun lukkede dørene lige inden vi gik ud, så vi blev siddende. Og rigtigt nok, 7 sekunder senere lukkede dørene, og bussen kørte afsted, uden den lækre dreng, vi havde ventet på.
Igen kom der gyldne ord ud af Sofies mund. Hun foreslog at vi stod af med det samme, og blev og ventede et kvarter på den næste bus, så behøvede vi jo heller ikke at satse på at han satte sig tæt på os, vi kunne bare sætte os tæt på han, eftersom han jo altid tager bussen fra endestationen. Bussen kom og vi gik ind. Det var en af de lange busser så vi kunne ikke se ham. Vi betalte og gik op af den lange gang, med vores kæmpe Oililly tasker, bankede ind i andre mennesker. Intetsteds (nyt ord jeg lærte i dansk) kunne vi se ham. INDTIL - anden forreste plads. Der sad han. Smuk som han er. Sofie kiggede om på mig og jeg smilede. (Bemærk hvordan dette indlæg pludselig blev til en dårlig novelle, DOG baseret på virkelige hændelser) Vi satte os ned, på pladserne lige bag ham. Vi var lige ved at flække af grin. Ikke fordi at det var sjovt, det var bare så sygt af os, at følge efter ham!? Like - hvor må det være creepy at have 2 stalkere, på samme tid.
Vi kørte forbi det stoppested vi plejede at stå af, og vi var stadig ved at flække af grin. Sofie havde planlagt at hun skulle sige noget med en eller anden Malene, som vi skulle hjem til og lave projekt opgave, så ham den lækre ikke skulle fatte mistanke. ''Rosenvangskolen'' lød det fra højtaleren. Han løftede sin hånd og trykkede på STOP knappen. Bussen stoppede, han rejste sig, vente sig om, og kiggede på os, også gik han ud - og vi fulgte efter! Han gik mod skolen, imens vi bare gik over på den anden side af vejen og tog bussen hele vejen tilbage. Like - nu vidste vi hvilken skole han gik på - og hvilke personer, hvis venner, vi skulle kigge i, på Facebook. ''Operation: Lækker dreng i bussen - FULDFØRT!''
Fred ud, Drengen i bussen's Cecilie - 4 ever.
Ps. For at få min søster til at holde kæft, om hele missionen, hvor vi højest sandsynligt ville komme for sent i skole, fik hun lov til at vælge et stykke tøj fra mit klædeskab.
Pps. R.I.P. De hullede gamacher.
Ppps. ''Fred ud, Drengen i bussen's Cecilie - 4 ever. '' - det er en joke. Jeg er ikke typen der vier mit liv til en person, resten af mit liv. Bare rolig.
Pppps. Ja - jeg blogger pænt meget om drenge for tiden. Og før der kommer en diskussion, vil jeg lige slutte den - EOD. (End of discussion)
Ppppps. Jeg ved godt at det er dumt at lave dette indlæg, da min mor højest sandsynligt læser det. Hvis du skulle ske at være min mor - vil jeg ikke tale om denne hændelse. Bum.
Men i hvert fald, mødtes vi i bussen, ved endestationen - slask våde - for en lille regnbyge ville ødelægge vores hår. Klokke slog 7.46.. Eller nej, den gjorde den ikke, men i ved hved jeg mener. Der var et minut til bussen skulle kører, og buschaufføren tændte bussen. Dørene var stadig åbne, hvis nu nogle skulle komme, i sidste minut - altså ham den lækre. Det så sort ud for os, og jeg foreslog at vi kunne gå over i den anden bus, og satse på at han tog den bus der gik 8.02 istedet. Sofie - klog som hun er - sagde at det ville være pinligt hvis hun lukkede dørene lige inden vi gik ud, så vi blev siddende. Og rigtigt nok, 7 sekunder senere lukkede dørene, og bussen kørte afsted, uden den lækre dreng, vi havde ventet på.
Igen kom der gyldne ord ud af Sofies mund. Hun foreslog at vi stod af med det samme, og blev og ventede et kvarter på den næste bus, så behøvede vi jo heller ikke at satse på at han satte sig tæt på os, vi kunne bare sætte os tæt på han, eftersom han jo altid tager bussen fra endestationen. Bussen kom og vi gik ind. Det var en af de lange busser så vi kunne ikke se ham. Vi betalte og gik op af den lange gang, med vores kæmpe Oililly tasker, bankede ind i andre mennesker. Intetsteds (nyt ord jeg lærte i dansk) kunne vi se ham. INDTIL - anden forreste plads. Der sad han. Smuk som han er. Sofie kiggede om på mig og jeg smilede. (Bemærk hvordan dette indlæg pludselig blev til en dårlig novelle, DOG baseret på virkelige hændelser) Vi satte os ned, på pladserne lige bag ham. Vi var lige ved at flække af grin. Ikke fordi at det var sjovt, det var bare så sygt af os, at følge efter ham!? Like - hvor må det være creepy at have 2 stalkere, på samme tid.
Vi kørte forbi det stoppested vi plejede at stå af, og vi var stadig ved at flække af grin. Sofie havde planlagt at hun skulle sige noget med en eller anden Malene, som vi skulle hjem til og lave projekt opgave, så ham den lækre ikke skulle fatte mistanke. ''Rosenvangskolen'' lød det fra højtaleren. Han løftede sin hånd og trykkede på STOP knappen. Bussen stoppede, han rejste sig, vente sig om, og kiggede på os, også gik han ud - og vi fulgte efter! Han gik mod skolen, imens vi bare gik over på den anden side af vejen og tog bussen hele vejen tilbage. Like - nu vidste vi hvilken skole han gik på - og hvilke personer, hvis venner, vi skulle kigge i, på Facebook. ''Operation: Lækker dreng i bussen - FULDFØRT!''
Fred ud, Drengen i bussen's Cecilie - 4 ever.
Ps. For at få min søster til at holde kæft, om hele missionen, hvor vi højest sandsynligt ville komme for sent i skole, fik hun lov til at vælge et stykke tøj fra mit klædeskab.
Pps. R.I.P. De hullede gamacher.
Ppps. ''Fred ud, Drengen i bussen's Cecilie - 4 ever. '' - det er en joke. Jeg er ikke typen der vier mit liv til en person, resten af mit liv. Bare rolig.
Pppps. Ja - jeg blogger pænt meget om drenge for tiden. Og før der kommer en diskussion, vil jeg lige slutte den - EOD. (End of discussion)
Ppppps. Jeg ved godt at det er dumt at lave dette indlæg, da min mor højest sandsynligt læser det. Hvis du skulle ske at være min mor - vil jeg ikke tale om denne hændelse. Bum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar